Home


Gjerndrup Plantage Aps

CVR-nr.: 1283 3016


Indkaldelse til Ordinær generalforsamling, der afholdes onsdag den 8. maj 2024, kl. 19.30

Brørup Hallerne


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af 2 stemmetællere
  3. Bestyrelses beretning om det forløbne år
  4. Regnskab fremlægges til godkendelse
  5. Beslutning om resultatets fordeling
  6. Bestyrelsesvalg:  På valg er Tom Klausen
  7. Valg af revisor: Leif Nielsen og Hans Gejl
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt  


Til brug for evt. afstemning bedes anpartshaverne fremvise deres anpartsbeviser, dog ikke dem der har forevist tidligere.


Årsregnskabet sendes ikke ud med post. I stedet kan dette ses på selskabets hjemmeside, www.gjerndrupplantage.dk. Der vil kunne fås eksemplarer af årsregnskabet 2023 til generalforsamlingen og der kan i særlige tilfælde bestilles et eksemplar af årsregnskabet hos

Lars Nielsen på email: ln@aquagain.dk eller tlf. 40995530.


Generalforsamlingen indvarsles ikke længere med udsendelse af brev. I stedet indkaldes via lokalavis samt på hjemmesiden, i henhold til generalforsamlingsbeslutning i 2017.


Besigtigelse i skoven kl. 18.00. Mødested :hos Tage Pøhl Bøgeskovvej 4 6650 Brørup.


Formandens beretning vil være tilgængelig på hjemmesiden inden generalforsamlingen.



På bestyrelsens vegne


Jens Peter Pors Eriksen

Bestyrelsesformand Gjerndrup Plantage ApS



Velkommen til Gjerndrup Plantages  hjemmeside.

Hjemmesiden er fra 2018 og vil løbende blive udbygget med bedre design og flere oplysninger til gavn for plantagens anpartshavere og andre besøgende på hjemmesiden. I er meget velkommen til at komme med gode ideér til hjemmesiden indhold, så vi sammen kan gøre Gjerndrup Plantage bedre i den elektroniske verden.


Gjerndrup Plantage vil også i fremtiden fremstå som et fantastisk eksempel på en lokal forankret skov, som er ejet af lokale, der bor i området omkring Gjerndrup og bruges af de lokale til jagt, rekreative formål og gåture i naturen.


Gjerndrup Plantage er etableret i 1891.

I 2016 var det 125 år siden at Gjerndrup Plantage blev etableret og plantet. I 1891 besluttede en række naboer og investorer, at det uproduktive hedeareal, kaldet Gjerndrup skulle tilplantes for at undgå sandflugt og for at skabe skov. Noget senere blev Damhus området også opkøbt og indføjet i Gjerndrup Plantage – igen med samme formål. Gjerndrup Plantage udgør dermed i dag ca. 47 ha (Gjerndrup 18 ha og Damhus 29 ha).


Her snart 127 år senere er skovene i god drift. Orkanen i 1999 ødelagde meget store skovværdier over hele landet – og den var også hård ved Gjerndrup Plantage. Derfor er skovene Gjerndrup og Damhus i dag skove med yngre beplantninger og der er ikke de store træer tilbage med god værdi til træindustrien. I Gjerndrup Plantage kan der dog stadig ses nogle af de oprindelige træer – Der står nemlig nogle få godt 125 år gamle Sitka gran. I forbindelse med genplantningen efter orkanen i 1999 blev der plantet større arealer med løvtræer, som eg og bøg, pga. lovkrav i forhold til stormfaldstilskud. Desværre er arealerne ikke specielt velegnet til løvtræer, så det er vanskeligt at skabe en fornuftig skovdrift her.


Bestyrelsen i Gjerndrup Plantage

Der er en bestyrelse på 5 personer i Gjerndrup Plantage, som vælges for 4 år af gangen på den årlige generalforsamling i maj måned.


Pr. 11. maj 2023 består bestyrelsen af:


Formand

Jens Peter Pors Eriksen

Vejlevej 8, Hulvadgaard, 6650 Brørup

Mobil 20223347

email: jp@hulvad.dk


Direktør

Lars Nielsen

Ladelundvej 84, 6650 Brørup

Mobil 40995530

email: labini@stofanet.dk


Næstformand

Gert R. Fredslund

Vestergade 21, 6650  Brørup

mobil 40641236

email: Gert@fredslundnet.dk


Sekretær/Skriftfører

Hans Jørgen Hansen

Vesterled 91, 6650  Brørup

mobil 27687010

email: hjh1747@stofanet.dk


Bestyrelsesmedlem

Tom Klausen

Lindknudvej 16, 6650 Brørup

Mobil 26475169





Hvis du har spørgsmål til bestyrelsen er du meget velkommen til at kontakte os på telefon eller email.


Skovdriften

Gjerndrup Plantage er en lille plantage, og der er ikke mulighed for at skabe store indtægter fra skovdriften. Skovens udvikling vil derfor være at der er fokus på dels genetablering af større biodiversitet (f.eks. ved at have en vis mængde store og gamle træer samt at der er områder i skoven, hvor væltede og døde træer for lov til at ligge.


Der er også fokus på, at der i forbindelse med nyplantninger skal være en naturlig blanding af forskellige løvtræsarter, æbletræer mv. Samtidigt med at der også er fokus på at skabe fremtidige indtægter fra specielt flisproduktion gennem plantning af f.eks. Sitka gran og Lærk i udlagte ”produktionsarealer”.

Der er sket rigtigt meget i skoven i de sidste år, hvor der virkelig er lavet mange arbejder i skoven. Gjerndrup Plantage har samarbejde med HedeDanmark omkring skovdriften i et tæt samarbejde med Skovfoged Jeppe Lange.

Skovene har været en lille smule forsømt. For at sikre de fremadrettede værdier og dermed trækvalitet i skoven, har det derfor været nødvendigt at investere en del i skoven. Der er således anvendt et stort beløb til skovens drift de seneste år.


Der er skovet nogle arealer i Gjerndrup og efterfølgende er der genplantet. Primært med en ”powerkultur” bestående af Sitka gran og Lærk og et mindre areal med Rødeg og Fuglekirsebær. Arealet med Rødeg og Fuglekirsebær er hegnet for at undgå vildtskader.


Det er dyrt at drive en mindre plantage. Derfor har bestyrelsen udarbejdet en 10-årig driftsplan for skoven. Driftsplanen ajourføres minimum hvert 5. år og den sikrer at der er overblik over kommende arbejder i skoven. Driftsplanen anvendes bl.a. til at samle arbejderne i skoven i færre men større opgaver, da det reducerer udgifterne pr. ha skov til entreprenører og maskiner. Dette betyder at der kan gå 3-4 år mellem at der bliver udført arbejde i skoven.


Et eksempel på den 10-årige driftsplan er, at vi har en Sitkabevoksning som nu har en fornuftig alder, hvor træerne virkelig lægger økonomi på lager i kraft af at de vokser. Indtægten ved at vente f.eks. 6-8 år inden de fældes og sælges er noget højere fremfor at gøre dette nu. Arbejdet er det samme af entreprenørerne, så det er regnskabets bundlinie Plantagen forbedrer ved at vente med at fælde træerne.



Køb af træ

Det er muligt at købe træ til brænde sankning ved selvskovning. Er du interesseret i dette, så er du velkommen til at kontakte Bestyrelsesformand, Jens Peter Pors Eriksen på email: jp@hulvad.dk eller telefon 20223347. Priser for salg af træ til brænde (selvskovning) ligger i intervallet 150-200 kr./rummeter. Den konkrete pris afhænger af mængde, trætype og tilgængelighed for f.eks. bil med trailer.


Vedtægter for Gjerndrup Plantage

I 2017 blev de gamle vedtægter revideret, da de ikke længere var tidssvarende.



Anpartshavere og aktiekapital

På opfordring fra generalforsamlingen i 2015, har bestyrelsen i Gjerndrup Plantage nu fået overblik over alle anparter og anpartshavere. Det har været et stort arbejde at få 100% styr på alle anparter og deres ejere. Vi har nu et stort regneark med samtlige anparter og deres ejere, så i fremtiden bliver den løbende administration ved salg og køb af anparter, indkaldelse til generalforsamling mv. betydeligt lettere for bestyrelsen.


Gjerndrup Plantage har 193 anparter fordelt på ca. 138 anpartshavere i Gjerndrup Plantage.


Egenkapitalen er for regnskabsåret 2022 opgjort til 4.734.464 kr.


Der er ikke den store omsætning i andelsbeviserne i Gjerndrup Plantage. Disse går oftest i arv i familien. Der bliver solgt ca. 1-2 andelsbeviser om året og prisniveauet på disse ligger i omegnen af 1.500-2.000 kr. Der har været få ændringer i ejere ved f.eks. arv mv. og det vil være en MEGET stor hjælp fra bestyrelsen, hvis I kommer lidt hurtigere og får registreret nye ejere, når dette er tilfældet.


Er du interesseret i at sælge dit andelsbevis i Gjerndrup Plantage – eller ønsker at komme på en venteliste til køb af andelsbeviser er du velkommen til at kontakte Direktør Lars Nielsen på email: labini@stofanet.dk eller telefon nr. 4099 5530.



Jagt

Gjerndrup Plantage har indgået en 10-årig jagtlejeaftale med Gjerndrup Jagtforening i 2015. Bestyrelsen har vurderet, at der ikke er grundlag for et nyt udbud af jagtlejen. Denne beslutning skyldes dels at bestyrelsen har en målsætning om, at Skovens daglige drift og anvendelse kan understøtte lokalsamfundet.


Indtægterne fra jagtlejen udgør en stor del af det samlede indtægtsgrundlag for Gjerndrup Plantage. Derfor er plantagen glad for at have en langsigtet jagtlejeaftale. Ved at have samarbejde med en jagtforening, som er organiseret under Danmarks Jægerforbund har Plantagen en slags forsikring på jagtlejeaftalen, da jagtforeningen er bundet af en af række etiske regler for jagtudøvelsen.


Samarbejdet med Gjerndrup Jagtforening er meget fint og jagterne sker i god dialog med naboer til skovene. Gjerndrup Jagtforening bidrager som en del af jagtlejen til at slå/klippe skovspor og vedligeholde f.eks. lysninger i skovene. Dette arbejder udgør en værdi på minimum kr. 5.000,- pr. år.


Foreningens jagtudbytte er ikke ret stort, hvilket også afspejler det lave jagttryk, som foreningen holder i skovene.


JagtsæsonVildtudbytte

2015-2016 2 rådyr, 1 ræv, 1 hare og 2 snepper

2016-2017 2 rådyr, 1 ræv, 2 harer og 10 snepper

2017-2018 2 rådyr, 1 ræv, 2 harer og 6 snepper

2018-2019 2 rådyr, 1 ræv, 1 hare og 9 snepper

2019-2020 1 ræv, 1 hare og 20 snepper

2020-2021 1 Kronhjort, 1 rådyr, 1 hare og 18 snepper

2021-2022 1 rådyr, 1 hare, en fasankok og 9 snepper

2022-2023 2 rådyr, 1 ræv, 1 hare og 7 snepper

2023-2024 1spidshjort, 1 rådyr, 1hare, 11 snepper



Generalforsamling og regnskab

Gjerndrup Plantage udarbejder hvert år et årsregnskab og et skattemæssigt regnskab, som behandles og godkendes hvert år på generalforsamlingen, som altid finder sted den 2. onsdag i maj måned.


Til og med 2016 har praksis omkring årsregnskabet for Gjerndrup Plantage været, at HedeDanmark udarbejdede et detaljeret og revisionsgodkendt årsregnskab for os. Dette regnskab har Plantagen givet dette videre til en ekstern revisor som opstillede regnskabet i det udsendte materiale. På generalforsamlingen i 2016 blev det besluttet at bestyrelsen fremadrettet selv opstiller årsregnskabet og at det efterfølgende godkendes af to interne revisorer, valgt på generalforsamlingen. Der er ikke revisionspligt for Gjerndrup Plantages årsregnskab.


Beslutningen om selv at opstille årsregnskabet i Gjerndrup Plantage betyder at, der i år med ingen aktivitet i skoven til skovdrift – realiseres et lille overskud på ca. 1.000-2.000 kr./år.


På generalforsamlingen i 2016 blev det besluttet, at Gjerndrup Plantage fra 2019 ikke længere sender indkaldelse til generalforsamling. Dette skyldes at porto til andelshaverne efterhånden udgør en meget stor post på udgiftssiden for Plantagen.

I 2018 udsendes derfor for sidste gang indkaldelse til generalforsamlingen med posten. Årsregnskabet er dog ikke medsendt – i stedet henvises der til denne hjemmeside – under dette punkt, hvor årsregnskabet vil blive lagt, når det er underskrevet af bestyrelsen og revisorerne.


Fra 2019 bliver generalforsamlingen indkaldt via denne hjemmeside, samt annoncering i lokalavisen for Brørup og omegn. 


Den 9. februar 2019 havde bestyrelsesformanden indkaldt til besigtigelse i Gjerndrup Plantage. Sitka grannerne er blevet angrebet af  Micans biler, hvorved træet dør i løbet af rimelig kort tid. I følge samarbejdet med Hede Danmark vil der foregå en udtynding af de ramte træer i løbet af foråret 2019.



Årets gang i Gjerndrup Plantage 2020 ved Bestyrelsesformand Ole P Johnsen


Her i starten af 2021, ser vi som bestyrelse tilbage på et noget anderledes år - også i Gjerndrup Plantage . Corona-virus gjorde sin effekt i hele verden og selv i vores lille plantage, fik den indflydelse.


Vores generalforsamling i maj 2020 blev f.eks. afhold i skoven sammen med skovbesigtigelsen. I maj måtte vi samles maximalt 10 personer og derfor havde vi forberedt at vi skulle samles i flere mindre grupper, hvor så jeg og Lars Nielsen samt vores diregent gik rundt til grupperne og gennemførte en hel række af små generalforsamlinger. Da det kom til stykket mødte der dog kun 10 personer op i skoven inkl. bestyrelsen. Så det gik ganske nemt.



Økonomien

Til generalforsamlingen tilbød en af vores anpartshavere, Per Nielsen at vi kunne låne 30.000 kr. af ham rentefrit. Herved vil plantagen kunne spare en hel del penge i renter til HedeDanmark, da vores likviditet så vil blive positiv. Efter en drøftelser i bestyrelsen besluttede vi at takke ja, til det flotte tilbud.


Vi har således fået rigtig godt styr på økonomien og har f.eks. fået opstillet et likviditetsbudget, som medfører at vi i løbet af få år, kan betale lånet tilbage til Per Nielsen og samtidigt fastholde en positiv likviditet i Gjerndrup Plantage. Lånets effekt på Gjerndrup Plantages likviditet betyder at der spares ca. 2.500 kr. hvert år, de næste par år til HedeDanmark.


I 2020 ender vi med en positiv likviditet pr. 31. december på ca. 7.200 kr. Der forventes et tilsvarende overkud i 2021, hvorfor der på generalforsamlingen forventes drøftet at første afdrag på lånet til Per Nielsen bliver 5.000 kr. i 2021.


I 2019 endte regnskabet med et underskud på 6.032 kr. Underskuddet skyldtes dog til dels at afregning for flis produceret i 2019 først kom i 2020.


Skovdriften i Gjerndrup Plantage

I 2019 blev tre mindre bevoksninger med Sitkagran ryddet i den østlige ende af skoven, da mange træer var døde pga. tørken i 2018 og efterfølgende billeangreb i træerne. Vi  ryddede træerne, mens vi stadig kunne lave lidt tømmer og så genplantede bestyrelsen og anpartshavere det ryddede areal i 2020 i kombination med selvforyngelse. Der blev plantet ca. 800 Douglasgran i maj 2020.


Billeangrebet på Sitkagrannerne i 2018 udviklede sig heldigvis ikke yderligere, da sommeren 2019 og 2020 blev mere normale uden tørke og/eller hedebølge.


I 2021 er der ikke planlagt skovarbejde i Gjerndrup Plantage. Dog har HedeDanmark en bestilling på rafter til en meget stor spejderlejr i 2022. I den forbindelse kan der blive produceret træ til rafter i Damhus. Hvorvidt det gennemføres kan vi dog ikke spå om endnu.


Der planlægges afholdt en arbejdsdag i Gjerndrup plantage den 20. marts klokken 10.00 til 12.00. På arbejdsdagen er alle andelshavere inviteret til at give en hånd med. Tilmelding skal ske til Ole, som så vil fordele arbejdsopgaverne. Det plejer at være et par hyggelige timer en lørdag formiddag med at klippe selvsåede birk ned i nyplantningerne.


Bestyrelsen i Gjerndrup Plantage

I 2020 blev Tom Klausen genvalgt til bestyrelsen og i 2021 blev Lars Nielsen genvalgt og i 2022 genvalg til Hans Jørgen Hansen og Gert Fredslund. I 2023 gik Ole af som formand (er flyttet fra området). Til ny formand blev Jens Peter Pors Eriksen valgt.

En kæmpe tak til Ole for hans indsats for skovene Gjerndrup plantage og Damhus.


Andelshavere

Også i 2020 er der dukket nogle få andelsbeviser op, som egentlig var blevet mortificeret. Der har været noget usikkerhed omkring dette - for ejerne meddeler de har anmeldt dem ved den oprindelige mortificering. Bestyrelsen fik efter rådgivning fra flere advokater godkendt, at der såfremt et tidligere mortificeret (bortkommer) andelsbevis dukker op i orginal udgave - udstedes der et erstatningsandelsbevis og den skrives ind i protokollen for andelsbeviser.